Print / Lakering / Digitalt print

Vi kan trykke oplysninger på dine kabinetter ved hjælp af seri- og tampografi. Alternativt kan vi, som noget helt nyt, designe kabinetterne vha. hydrografi. På den måde kan du designe dit kabinet helt som du vil, fx med dit eller kundens logo eller ved at printe betjeningsfunktionerne direkte på enheden.

Dekorativ lakering

Af hensyn til omkostningen, er det kun muligt at fremstille plastkabinetter i specialfarver ved ordrer på 500 eller 1.000 stk. af gangen. Derfor leveres mindre antal kun med standardlakering.

Seri- og tampografi

Vi bruger seri- og tampografi i henhold til dine instruktioner - så trykkemetoden passer til produktet. Vi trykker med RAL-, Pantone- eller HKS-farver

Vores veluddannede medarbejdere bruger moderne trykmaskiner, som, sammen med kvalitetsfarverne, udgør din garanti for den perfekte trykkvalitet.

Processerne:

Serigrafi:

Ved serigrafi presser en gummiskraber blækket gennem et fintvævet stof og fast på det materiale, der skal trykkes på. I de dele af stoffet, hvor der ikke skal trykkes farve igennem, blokeres de åbne områder af et uigennemtrængeligt materiale.

Tampografi:

Ved tampografi rummer trykpladens overflade det forsænkede billede, der skal trykkes på. Skraberen presser blækket ned i det forsænkede billede og fjerner det overskydende blæk. Samtidig føres en silikone-gummipude fra det materiale, der skal trykkes, til trykpladen. Puden sænkes ned over trykpladen og overtager det billede, der skal trykkes. Det betyder, at tampografi er en indirekte proces. Puden løftes derefter af og føres tilbage til det materiale, der anvendes til trykket.

Oplysninger, der kræves fra kunden:

For at kunne udføre denne type af tryk, skal vi bruge følgende oplysninger:

  • krævede farver til print</ li>
  • billedet, der skal trykkes
  • skrifttype og størrelse
  • tryksted(er)

Du kan levere motivet i følgende format:

  • skitse
  • prøve
  • tegning</ li>

Hydrografi

Er du på udkig efter et unikt kabinet? Det kan Phoenix Mecano levere. Den teknologi, der gør det muligt, kaldes hydrografi.

Denne proces giver masser af nye muligheder for at overføre forskellige prøver og dekorationer til tredimensionelle objekter. Når man bruger hydrografi, kan man optimere kabinetter og frontpaneler med individuelle prøver og designs. Dermed kan man give et kabinet et helt ekstraordinært design, præcist som kunden ønsker. Principielt kan man bruge hydrografi til alle kabinetter og alt tilbehør.

Digitalt print

Når det gælder særligt komplicerede motiver og print på tastaturer, når man hurtigt grænsen for serigrafiens muligheder. Derfor tilbyder vi også vores kunder muligheden for at få deres produkter designet med digitalt print. Man foretrækker teknikken til farvegradienter eller billeder, fordi den skaber et ekstraordinært flot, blankt kvalitetsprint. Man bruger også digitalt print til prototyper og små serier, ligesom man naturligvis også kan bruge digitalt print sammen med silketryk.

Processen:
Til inkjet-print bruger man en polyestermembran, som får trykt det ønskede motiv på bagsiden. Man trykker eller laminerer derefter en barrierebelægning på, fordi det garanterer optimal farvegengivelse. Polyesterfolien fremstilles specifikt til formålet som en inputenhed og er specielt hård og slidbestandig.

VÅRA VARUMÄRKEN

Kontakt